Brandklar

Hvad er passiv brandsikring?

Passiv brandsikring er den beskyttelse mod brand, der er bygget ind i selve bygningen. Det er materialer, konstruktioner og bygningsdele.

Sidst opdateret: 8. oktober 2026

Kort fortalt

  • Passiv brandsikring sidder i selve bygningen. Det er fx brandvægge, brandtætninger og branddøre.
  • Aktiv brandsikring er tekniske anlæg, der skal sættes i gang. Det er fx alarm- og sprinkleranlæg.
  • Begge dele skal kontrolleres og vedligeholdes.
  • Som bygningsejer har du ansvaret for, at byggeriet er lovligt. Det gælder også, når du har rådgivere med.
  • Fejl i brandvægge og brandadskillelser er blandt de alvorlige fejl, der ofte bliver fundet.

Indhold

Passiv og aktiv brandsikring

Passiv brandsikring er den brandsikring, der er bygget ind i selve bygningen. Det er materialer, konstruktioner og bygningsdele.

Et eksempel er brandadskillende vægge og dæk. Det er vægge og dæk, der holder en brand inde i én del af bygningen. Andre eksempler er brandtætninger og branddøre. Brandbeskyttelse af bærende konstruktioner hører også med.

Aktiv brandsikring er de brandtekniske installationer, der skal sættes i gang. Det er fx automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Det er også automatisk brandventilationsanlæg (ABV-anlæg).

Automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) hører også til. Det gør automatisk tryksætningsanlæg (ATA-anlæg) også. Det samme gælder flugtvejs- og panikbelysning og varslingsanlæg (BR18 § 140 og § 135).

To grupper i reglerne

Bygningsreglementet deler sikring mod brand i to grupper. Den ene er materialer, konstruktioner og bygningsdele. Den anden er brandtekniske installationer. Det er de tekniske anlæg mod brand.

Begge grupper skal kontrolleres og vedligeholdes (BR18 § 140).

Vejledningen om drift, kontrol og vedligehold ser på de to grupper hver for sig. Afsnit 7.5 handler om brandtekniske installationer. Afsnit 7.6 handler om vedligehold af passiv brandsikring. (Vejledning)

materialer, konstruktioner og bygningsdele

brandtekniske installationer

brandsikringstiltag

Den virker hele tiden

En sekundær kilde beskriver passiv brandsikring som den del af sikkerheden mod brand, der er bygget ind i bygningen. Den virker hele tiden. Den skal ikke sættes i gang. (Falck)

Hvorfor er det vigtigt?

Bygninger skal give personer god nok sikkerhed, hvis der opstår brand. Sikkerheden skal holde i hele bygningens levetid (BR18 § 82, stk. 1).

Brand og røg skal holdes tilbage

Byggeriet skal planlægges og bygges, så brand og røg ikke spreder sig væsentligt.

Spredningen skal begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden opstår. Det er den del af bygningen, branden starter i.

Spredning til andre enheder skal forhindres, så længe evakuering og redning varer (BR18 § 104).

Opdelingen i brandmæssige enheder skal også sikre flugtvejene. De skal kunne bruges, så længe det tager at evakuere og redde (BR18 § 111).

væsentlig brand- og røgspredning

Det skal du sikre som bygherre

Som bygningsejer har du ansvaret for, at byggeriet er lovligt. Det gælder også, når du har rådgivere med. Du skal også sørge for, at de nødvendige papirer bliver lavet. (brandogkonstruktioner.dk)

Ejeren skal skrive digitalt under på ansøgningen om byggetilladelse. Gør ejeren ikke det, skal den, der søger, vise sin ret til at udføre arbejdet (BR18 § 9).

Arbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunen. Bygningen må ikke tages i brug, før kommunen har givet ibrugtagningstilladelse. (BR18 § 40 og § 43)

Fra bygningsafsnit til brandklasse

Første skridt er at dele byggeriet op i bygningsafsnit. Et bygningsafsnit er en del af byggeriet med en brandrisiko, der kan sammenlignes. Hvert afsnit får mindst én anvendelseskategori og én risikoklasse.

Anvendelseskategorien går fra 1 til 6. Den afhænger af fire spørgsmål. Er der sovepladser? Kender brugerne flugtvejene? Kan de selv komme i sikkerhed? Hvor mange personer er der?

Har et afsnit flere kategorier, gælder kravene for den strengeste i hele afsnittet.

Risikoklassen går fra 1 til 4. Den afhænger bl.a. af højden til gulv i øverste etage. Den afhænger også af anvendelseskategorien og antallet af personer. Kriterierne står i BR18 bilag 1, tabel 2 (BR18 § 84-86).

Fra bygningsafsnit til brandklasse. Tegningen viser hvordan et byggeri går fra bygningsafsnit til brandklasse, og hvad brandklassen udløser.. Trin: Bygningsafsnit (§ 84), Anvendelseskategori 1-6 (§ 85), Risikoklasse 1-4 (§ 86), Dokumentationsmetode (§ 493), Brandklasse 1-4 (§ 490), BK 2-4: certificeret brandrådgiver (§ 20), BK 4: også tredjepartskontrol (§ 21).
Fra bygningsafsnit til brandklasse. Kilde: BR18 § 85; BR18 § 490 og § 493; BR18 § 20

Brandklassen

Risikoklassen og den valgte metode til dokumentation bestemmer sammen brandklassen. Brandklassen afgør, hvordan byggesagen skal håndteres (BR18 § 490).

Fakta: Brandklassen styrer processen

Fra brandklasse 2 skal der være en certificeret brandrådgiver med i projektet. Dokumentationen skal være samlet og koordineret.

Typiske fejl i større byggerier

DBI finder fejl i næsten alle de ejendomme, de gennemgår. Omkring hver tredje har alvorlige fejl (DBI via Security World Market).

De alvorlige fejl handler især om flugtveje, der ikke er sikret. De handler også om fejl i brandvægge og brandadskillelser (DBI via Security World Market).

Storbranden i Vanløse var 25. marts 2022. Bagefter oplyste DBI noget om de bygninger, der havde fået brandtjek det seneste år. Hver tredje havde fejl i brandsikkerheden (Security World Market, 2023).

Erfaringer fra Vanløse og byggevarer

Storbranden i Vanløse var i 2022. Her havde en tagrenovering i 2003 ikke sikret de nødvendige brandadskillelser (Bolig- og Planstyrelsen 2022).

DBI har peget på et problem med byggevarer. De bliver brugt uden for det, de er prøvet og dokumenteret til. Det kan undergrave bygningens brandstrategi (DBI via Security World Market).

Regler under forandring

Bygningsreglementet bliver lige nu revideret grundigt. En senere etape omfatter bl.a. ordningerne for certificering inden for brand og konstruktioner.

Derfor skal du holde øje med, hvornår siden sidst er opdateret (Dansk Erhverv 2026).

Den reviderede EU-byggevareforordning (EU) 2024/3110 trådte i kraft 7. januar 2025. Den blev i store træk gældende 8. januar 2026.

De to gælder side om side i lang tid. (Boverket)

I Danmark følger BEK nr. 1831 af 22.12.2025 op på forordningen. Den træder i kraft 8. januar 2026. Reglen om straf i § 9 gælder dog først fra 8. januar 2027. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn (BEK nr. 1831 af 22/12/2025).

Andre beskrivelser

En sekundær kilde beskriver passiv brandsikring. Kilden er en kommerciel aktør. (Falck)

den del af brandsikkerheden, der er bygget ind i din bygning – og som virker konstant uden at skulle aktiveres

Passiv og aktiv brandsikring. Tegningen viser eksempler på passiv og aktiv brandsikring side om side.. Mærket: Passiv brandsikring, Aktiv brandsikring, Brandadskillende vægge og dæk, ABA-anlæg og ABV-anlæg, Brandtætninger, AVS-anlæg og ATA-anlæg, Branddøre, Flugtvejs- og panikbelysning, Brandbeskyttelse af bærende konstruktioner, Varslingsanlæg, Skal kontrolleres og vedligeholdes (BR18 § 140), Ska
Passiv og aktiv brandsikring. Kilde: BR18 § 140; Vejledning til kap. 5, kapitel 7, version 1.1 (2021), indholdsfortegnelse; BR18 § 134 og § 135

Regler og versioner

Social- og Boligstyrelsen udgiver bygningsreglementet BR18 på bygningsreglementet.dk. (bygningsreglementet.dk, sidefod på kapitel 5).

Brandreglerne står i

BR18 kapitel 5

Brand (§ 82-§ 158) (BR18 kapitel 5, oversigt).

Reglerne om brandklasser, dokumentation og kontrol står i flere kapitler. Det er BR18 kapitel 27 (§ 490-493), 29 (§ 506-522), 30 (§ 523-528), 32 (§ 531-535) og 34 (§ 545-551). (bygningsreglementet.dk, forside/kapiteloversigt)

Vejledningen til kapitel 5 består af kapitel 1-8. Den har også bilag med præaccepterede løsninger. Det er løsninger, som på forhånd er godkendt.

Da vi slog op, var disse versioner aktuelle.

Kapitel 1 Generelt om sikkerhed ved brand: version 3.0 (2022). (bygningsreglementet.dk, vejledning kapitel 1)

Kapitel 3 Bærende konstruktioner: version 02 (2021).

Kapitel 4 Antændelse, brand- og røgspredning: version 02 (2021).

Kapitel 7 om drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger: version 1.1 (2021). Der er et rettelsesblad af 01.01.2024.

Kapitel 8 Eftervisning: version 1.1 (2021) (samlet PDF generel_brand.pdf; rettelsesblad kap. 7).

Bilag 1a om fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse: version 2.0 (2022).

Bilag 2 om etageboligbyggeri: version 1.4 (2021). (bilag 1a; bilag 2)

Ifølge Dansk Erhverv sker det i etaper.

En senere etape omfatter bl.a. certificeringsordningerne for brand og konstruktioner (Dansk Erhverv, 31.08.2026). Derfor skal siden have en tydelig dato for, hvornår den sidst er opdateret (Dansk Erhverv 2026).

Den erstatter forordning (EU) nr. 305/2011 lidt efter lidt.

I Danmark følger en bekendtgørelse op på den reviderede forordning. Den handler om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer. Det er BEK nr. 1831 af 22.12.2025.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn (Retsinformation 2025).

Der findes nye vejledninger dateret 23.01.2025. De dækker også kapitel 32 om certificerede rådgiveres arbejde. Og de dækker kapitel 34 om certificeret brandrådgivers arbejde (Vejledning 2025).

8. januar 2026. Den erstatter forordning (EU) nr. 305/2011 gradvist, og de to gælder parallelt i lang tid. (Boverket (svensk myndighed),

Det skal bygherren sikre

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunen (BR18 § 40).

Bygningen må ikke tages i brug uden kommunens ibrugtagningstilladelse (BR18 § 43).

Tekniske detaljer

Bygningsreglementet

Brandreglerne står i kapitel 5 Brand (§ 82-§ 158) (BR18 kapitel 5).

Det samme gælder reglerne om certificerede brandrådgivere.

Vejledningen til kapitel 5

Vejledningen består af kapitel 1-8. Den har også bilag med præaccepterede løsninger.

Kapitel 7 om drift, kontrol og vedligehold: version 1.1 (2021).

Kapitel 8 Eftervisning: version 1.1 (2021).

Nye vejledninger

Der er nye vejledninger fra 23.01.2025. De dækker kapitel 30 om kontrol af brandforhold.

Læs også

Kilder og regler