Brandklar

Brandsikring af træ og overflader

Overfladerne på vægge og lofter har betydning ved brand. De påvirker, hvor hurtigt branden spreder sig. De påvirker også, hvor meget varme og røg der dannes.

Sidst opdateret: 8. oktober 2026

Kort fortalt

  • Overflader må ikke hjælpe en brand eller røg med at sprede sig.
  • Kravene står som klasser, fx K1 10 / B-s1,d0.
  • Flugtveje har de strengeste krav. Her gælder ingen lempelse.
  • Overflader og isolering bliver kontrolleret, mens der bygges.
  • Brandimprægneret træ virker kun, når det bruges sådan, som det er prøvet.

Indhold

Derfor stiller reglerne krav til overflader

Indvendige overflader må ikke i væsentlig grad hjælpe brand og røg med at sprede sig.

Det handler om fire ting. Hvor let antænder overfladen? Spreder den branden? Hvor meget varme og røg danner den? Drypper den brændende dråber?

Kravet er især vigtigt i flugtveje. Her må overfladerne ikke hjælpe brand og røg med at sprede sig, mens folk kommer ud af bygningen (Vejledning kap. 4, 2021; BR18 § 110).

Antændelighed, Brandspredning, Produktion af varme og røg, Produktion af brændende dråber og partikler

Sådan læser du klasserne

Reglerne bruger to slags klasser. En beklædningsklasse er fx K1 10 / B-s1,d0. En materialeklasse er fx A2-s1,d0.

Hvilken klasse der kræves, afhænger af bygningen og rummet.

A1, A2, B, C, D, E og F er hovedklasser for reaktion på brand. Reaktion på brand er, hvordan et materiale opfører sig i ild. A1 er det højeste krav.

Tillægget s handler om røg. Tillægget d handler om brændende dråber.

K står for brandbeskyttelsesevne. Det er beklædningens evne til at beskytte det, der ligger bagved. Væg- og loftbeklædninger med brandbeskyttelsesevne klassificeres efter standarden EN 13501-2 (Vejledning kap. 4, 2021).

Fakta: Tillæggene s og d

Tillægget s fortæller om røg. Tillægget d fortæller om brændende dråber. A1 er den højeste hovedklasse.

Krav i flugtvejsgange og flugtvejstrapper

En flugtvej er den vej, folk bruger for at komme ud af bygningen ved brand. I flugtvejsgange og flugtvejstrapper angiver vejledningen K1 10 / B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) på vægge og lofter.

Gulvbelægningen skal her være klasse Dfl-s1 (klasse G gulvbelægning). Det skal du sikre dig, at projektet beskriver for både vægge, lofter og gulve (Vejledning kap. 4, 2021).

Lempelsen på 20 % i almindelige rum

I et rum må op til 20 % af væg- og loftoverfladerne være K1 10 / D-s2,d2 (klasse 2 beklædning). Disse flader skal være jævnt fordelt i rummet.

Her skal alle vægge og lofter opfylde kravet (Vejledning kap. 4, 2021).

Fakta: Ingen lempelse i flugtveje

Lempelsen på 20 % gælder ikke i flugtvejsgange og flugtvejstrapper.

Rum med særlig brandfare

Nogle rum har særlig brandfare.

Disse rum skal normalt have K1 10 / B-s1,d0 på vægge og lofter. Husk dem, når du gennemgår rumskemaer og beskrivelser (Vejledning kap. 4, 2021).

Ydervægge og tage

Kravene gælder ikke kun indvendigt. Ydervægge og tage skal udføres, så brand ikke spreder sig i og på ydervæggene.

De må heller ikke danne brændende dråber og partikler (BR18 § 117).

Bærende trækonstruktioner

Bærende trækonstruktioner skal dimensioneres for brand. Det sker efter en europæisk standard med et dansk tillæg.

At dimensionere betyder at beregne, hvordan konstruktionen skal være, så den holder.

Vejledningen nævner, at indbrænding af træ dokumenteres efter DS/EN 1995-1-2. Indbrænding er den del af træet, som branden æder sig ind i (BR18 kap. 15; Vejledning kap. 3).

DS/EN 1995-1-2+AC:2007 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1995-1-2 DK NA

Dokumentation i projektet

Funktionsbeskrivelsen er den del af dokumentationen, der beskriver, hvordan bygningen skal fungere ved brand.

Den skal angive kravene til reaktion på brand og de klasser, der gælder.

Som bygherre eller rådgiver skal du derfor sikre dig, at klasserne står tydeligt i projektet (BR18).

Kontrol under udførelsen

Indvendige overflader, udvendige overflader og isoleringsmaterialer er faste kontrolgenstande, når der bygges. Det betyder, at de altid skal kontrolleres.

Vejledningen bruger forkortelserne IOF, UOF og ISO for de tre (Vejledning 2025).

IOF

UOF

ISO

Fakta: Faste kontrolgenstande

Indvendige overflader, udvendige overflader og isolering skal altid kontrolleres, når der bygges.

Typisk fejl: Brandimprægneret træ brugt forkert

DBI har set brandimprægnerede træplader, der var skåret i strimler. Dermed blev pladerne brugt uden for det, de var prøvet til.

Kontrollér derfor, at produktet bruges på samme måde, som det er prøvet (Security World Market 2019).

Typisk fejl: Renovering øger brandbelastningen

Brandbelastning er den mængde materiale, der kan brænde.

I Vanløse blev et tag renoveret i 2003. Det gav et nyt undertag med langt større brandbelastning end den gamle tagdækning.

En renovering kan altså ændre brandforholdene i en eksisterende etagebolig (Bolig- og Planstyrelsen 2022).

Typisk fejl: Usikker holdbarhed udendørs

DBI og Teknologisk Institut undersøgte i 2021 brandimprægneret træ udendørs.

De fandt, at 10 måneders naturlig ældning var lige så hård eller hårdere end de kunstige metoder i standarden EN 16755.

De pegede på en risiko. Et produkt kan blive godkendt på test, der ikke viser levetiden eller brandegenskaberne godt nok.

Undersøgelsen omfattede kun ét produkt (Security World Market 2021).

Fakta og regler

K står for brandbeskyttelsesevne.

Bærende trækonstruktioner dimensioneres for brand efter DS/EN 1995-1-2+AC:2007 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1995-1-2 DK NA. (BR18 § 348, stk. 1, nr. 2 (kapitel 15, krav.pdf)) (Vejledning kap. 3, 2021).

I enfamiliehuse skal indvendige væg- og loftoverflader udføres mindst som beklædning klasse K1 10 / D-s2,d2 [klasse 2 beklædning].

Reaktion på brand. Tegningen viser hovedklasserne for reaktion på brand og tillæggene for røg og brændende dråber.. Mærket: Klasse, Betyder, A1 / A2 / B / C / D / E / F, Hovedklasser (A1 = højeste krav), s, Røg, d, Brændende dråber.
Reaktion på brand. Kilde: Lex.dk, "brandklassifikation"; ITeh standardkatalog, EN 13501-1:2018

Typiske fejl

DBI og Teknologisk Institut lavede en undersøgelse i 2021. De fandt, at 10 måneders naturlig ældning svarer til eller er klart værre end de hurtige ældningsmetoder i standarden EN 16755.

Standarden gør det muligt at godkende et produkt på test, der ikke viser levetid eller brandegenskaber godt nok.

at opnå godkendelse på grundlag af tests, der reelt ikke kan bruges til at vurdere levetid eller produktets brandegenskaber

Krav i større byggerier

For gulvbelægningen samme sted angives klasse Dfl-s1 (klasse G gulvbelægning) (Vejledning kap. 4, 2019).

Fladerne skal være jævnt fordelt i rummet (Vejledning kap. 4, 2019).

Nogle rum har en særlig brandfare. Det gælder fx teknikrum, depotrum og kopirum (Vejledning kap. 4, 2019).

Overfladekrav i flugtvej og almindeligt rum. Tegningen viser overfladekrav i flugtvejsgang og flugtvejstrappe, i et almindeligt rum og i et teknikrum.. Mærket: Flugtvej, vægge og lofter: K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], Flugtvej, gulv: Dfl-s1, Rum: op til 20 % må være K1 10 / D-s2,d2, De 20 % skal være jævnt fordelt, Lempelsen på 20 % gælder ikke i flugtveje, Teknikrum: normalt K1 10 / B-s1,
Overfladekrav i flugtvej og almindeligt rum. Kilde: Vejledning til kap. 5, kapitel 4, version 02 (2021), afsnit 4.4

Dokumentation og kontrol i større byggerier

Vejledningen kalder dem IOF, UOF og ISO (Vejledning 2025).

Funktionsbeskrivelsen skal angive kravene til reaktion på brand og klasser (BR18 § 517, stk. 2).

Typiske fejl i større byggerier

I Vanløse havde en tagrenovering i 2003 givet et nyt undertag med langt større brandbelastning end den oprindelige tagdækning (Bolig- og Planstyrelsen 2022).

Tekniske detaljer

Bygningsreglementet stiller krav til valg og udførelse af materialer, konstruktioner og bygningsdele. Du skal tage hensyn til flere forhold.

Det gælder varme, spredning af flammer, røg og brændende dråber og partikler.

Det gælder også dele, der falder ned, samt brandmodstandsevne og bæreevne (BR18 § 87).

Læs også

Kilder og regler