Brandtætning af gennemføringer

Rør, kabler eller kanaler kan gå gennem en brandadskillende væg eller et dæk. Så skal hullet lukkes med en løsning, der er prøvet og dokumenteret.

Sidst opdateret: 8. oktober 2026

Kort fortalt

Et hul til rør eller kabler svækker en brandadskillende væg eller et dæk.
Tætningen skal være prøvet og dokumenteret. Den skal have samme brandmodstand som bygningsdelen.
En tætning til rør og kabler er ikke nok ved en ventilationskanal.
Tætningen skal kontrolleres, før den bliver dækket til.
Aftal tidligt, hvilket fag der tætner, når flere fag bruger samme hul.

Hvorfor et hul er et problem

En gennemføring er et sted, hvor et rør, et kabel eller en kanal går gennem en væg eller et dæk. Er bygningsdelen brandadskillende, opstår der et hul i adskillelsen. En brandadskillende bygningsdel skal hindre brand og røg i at sprede sig.

Bygningsreglementet kræver, at gennemføringer ikke må forringe bygningsdelens brandegenskaber. Hullet skal derfor lukkes korrekt. Ellers mister væggen eller dækket sin brandmodstand (BR18).

Vejledningen siger det samme med andre ord. Bygningsdelene skal bevare deres brandmodstand, også når der føres installationer igennem. Det gælder også ved brandvægge og brandsektionsadskillelser (Vejledning kap. 4, 2019).

Sådan står det i reglerne

Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

Tætningen skal passe til bygningsdelen

Tætningen skal være prøvet og dokumenteret til netop den bygningsdel og den installation. Den skal have en brandmodstand, der svarer til bygningsdelens klassifikationstid.

Klassifikationstiden er det antal minutter, bygningsdelen skal kunne modstå brand.

Du må bruge brandlukningsprodukter, selv om de ikke opfylder kravene til, hvordan materialet reagerer på brand. Det kræver, at de er testet og dokumenteret for den rette brandmodstand.

Det samme gælder tætningslister og fugemasser i samlinger, false og anslag (Vejledning kap. 4, 2021).

Sådan står det i reglerne

Der kan anvendes brandlukningsprodukter, brandmaling af stål og lignende, selv om de ikke opfylder kravene til reaktion på brand i den bygningsdel, hvori de indgår, og under forudsætning af, at de pågældende produkter er testet og dokumenteret for brandmodstandsevne svarende til bygningsdelens klassifikationstid.

Ventilationskanaler kræver noget andet

Prøvningen af tætninger til rør og kabler dækker ikke skorstene, ventilationssystemer, kanaler og skakte (SIS 2025).

DBI peger på et problem ved ventilationskanaler. Her giver en tætning til rør og kabler ikke det sikkerhedsniveau, der kræves. Du kan altså ikke bruge en rør- eller kabeltætning om en kanal (DBI 2023).

Sådan står det i reglerne

tætninger, der er dokumenteret efter EN 1366-3, … ikke dokumenteret samme sikkerhedsniveau

Fælles gennemføring for flere installationer

Nogle gange går en ventilationskanal og rør eller kabler gennem samme åbning. Så kan løsningen vurderes samlet.

Begge systemer skal da bruge samme metode til brandtætning. Det kan fx være brandgips eller brandplade (DBI 2023).

Snitflader mellem fag

Flere fag kan føre installationer gennem det samme hul. Så kan det blive uklart, hvem der skal brandtætne. Brandtætning kan udbydes som en særskilt fagentreprise eller som en del af hvert fags entreprise. Det fremgår af et ældre debatindlæg (Ingeniøren 1998).

Københavns Kommunes bygherrestandard for brandtætninger kræver, at arbejdet planlægges og koordineres med alle tilstødende entrepriser og byggeledelsen. Standarden har også et særligt kontrolpunkt for grænseflader, når tætningerne er delt på flere fag (KEJD 2023).

Det skal du sikre som bygherre

Bygningsreglementet bestemmer ikke, hvordan du organiserer byggeriet. Det fastlægger du i de aftaler, du indgår.

Hver organisation har ansvaret for den del af dokumentationen, den selv laver og kontrollerer. Du kan udpege én af de medvirkende organisationer til at sikre, at dokumentationen hænger sammen (brandogkonstruktioner.dk).

Eksempel på bygherrekrav

Nogle bygherrer stiller egne krav ud over reglerne. Københavns Kommunes bygherrestandard for brandtætninger er et eksempel.

Standarden kræver samme fabrikat til alle typer brandtætninger i nybyggeri. Hver brandtætning skal mærkes med stamdata. Der skal være fotos før og efter tætningen (KEJD 2023).

Fakta: Bygherrekrav er ikke lovkrav

Københavns Kommunes bygherrestandard for brandtætninger er én bygherres egne krav til egne projekter. Den er ikke en del af bygningsreglementet.

Kontrol under udførelsen

Brandtætning af installationsgennemføringer er en fast kontrolgenstand ved udførelsen. Vejledningen kalder den BTÆT.

Den udførende laver egenkontrol. Det betyder, at man kontrollerer sit eget arbejde. Derefter laver en anden person en uafhængig kontrol. Personen har ikke været med til at udføre arbejdet, men er typisk fra samme virksomhed.

De udførendes kontrollant laver typisk kontrolregistreringsrapporten. Den viser, at kontrollerne er udført efter kontrolplanen (Vejledning 2025).

Fakta: Fast kontrolgenstand

Vejledningen kalder den BTÆT.

Kontrol før tætningen dækkes til

Brandtætninger skal kontrolleres, før de bliver dækket til.

Kontrollen kan derfor afleveres i dele. Det kaldes delkontrol. Det er relevant for tætninger, der skjules i skakte eller over nedhængte lofter (Vejledning 2025).

Sådan står det i reglerne

kontrolleres inden disse inddækkes, hvorefter kontrollen kun er muligt som et destruktivt indgreb.

Det skal dokumentationen vise

Dokumentationen skal vise, hvor tætningen er lavet. Den skal vise, hvilken bygningsdel der er gennembrudt. Den skal også vise, hvilken installation der går igennem. Og den skal vise, hvilket produkt eller system der er brugt.

Dokumentationen skal vise, at løsningen passer til den konkrete konstruktion og installation. Den skal også vise, hvem der har udført og kontrolleret arbejdet.

Endelig skal det fremgå, om der er taget fotos. Og det skal fremgå, om der er registreret afvigelser.

Installatøren laver normalt ikke tredjepartskontrollen. Men installatøren skal kunne levere den nødvendige dokumentation (TEKNIQ).

Typiske fejl

DBI finder mangelfuld brandtætning omkring kabler og ventilationsrør ved brandtjek. DBI nævner også tætninger i vægge, dæk, tagrum og kældre, der mangler eller er lukket forkert.

En fejl er at bruge skum, der ikke er dokumenteret til formålet. I et tilfælde var der brugt PU-skum. Det var ikke dokumenteret til gennemføringer i 150 mm beton. Et faktablad fra et forsikringsselskab anbefaler ikke brandskum af polyurethan (Security World Market 2022).

Mange tror, at små eller vandfyldte rør ikke skal tætnes. Det er en misforståelse. Ifølge en producent findes der ingen bagatelgrænse (Installator.dk 2023).

Revner i en brandmur bør ikke lappes med skum. Bolius' fagekspert anbefaler at få væggene gennemgået. Væggene kan så sikres med fx brandgips eller andre brandsikringsplader (Bolius 2023).

Fakta: Ingen bagatelgrænse

Også små rør og vandfyldte rør skal tætnes, ifølge en producent.

Kontrolpunkter før, under og efter

Før arbejdet: Tjek, at bygningsdelen er brandadskillende. Tjek, at brandklassifikationen er kendt. Tjek, at konstruktionen er identificeret. Tjek, at produktet passer til installationen. Og tjek, at montagevejledningen er tilgængelig.

Under arbejdet: Tjek, at montagevejledningen følges. Tjek, at hulrum lukkes korrekt. Tjek, at brandmanchet, brandbånd, brandplade eller fuge sidder rigtigt. Skjulte dele skal dokumenteres med fotos.

Efter arbejdet: Tjek, at tætningen er hel uden synlige åbninger. Tjek, at gennemføringen er mærket. Tjek, at fotos er taget, og at afvigelser er registreret. Og tjek, at dokumentationen er gemt eller afleveret (TEKNIQ).

Fakta og regler

Det samme gælder tætningslister og fugemasser i samlinger, false og anslag. De kan bruges, selv om de ikke opfylder kravene til reaktion på brand (Vejledning kap. 4, 2019).

Brandtætninger af gennemføringer prøves efter EN 1366-3. Standarden handler om brandprøvning af installationer. Del 3 handler om tætninger af gennemføringer. Den aktuelle udgave er EN 1366-3:2021+A1.

Metoden vurderer, om tætningen bevarer brandmodstanden i den adskillende bygningsdel. Gennemføringer for skorstene, ventilationssystemer, kanaler og skakte er ikke med i denne del (SIS, SS-EN 1366-3:2021+A1:2025).

Produkter til brandtætning af gennemføringer kan CE-mærkes via en europæisk teknisk vurdering. Den kaldes en ETA. Den udstedes efter EAD 350454-00-1104. EAD'en handler om produkter til brandlukning og brandtætning af gennemføringer (EOTA, september 2017).

EAD'en dækker tætninger om bl.a. kabler, strømskinner, metalrør, plastrør, kabelkanaler og føringsrør. Den bruger EN 1366-3 til prøvning. Den bruger EN 13501-2 til klassifikation (EAD 350454-00-1104).

En ETA efter denne EAD angiver bl.a. klassifikation af brandmodstand og reaktion på brand. Den angiver også luft- og vandgennemtrængelighed, mekanisk modstand og holdbarhed (EAD 350454-00-1104).

Du kan slå gyldige ETA’er op i EOTA’s database. Den rummer de gyldige ETA’er fra alle vurderingsorganer i Europa.

Man må gerne føre kabler gennem en brandmur. Men åbningen skal tætnes. Ved større åbninger skal der en fagmand til, fx med mørtel eller brandfuge (Bolius 2025).

Sådan står det i reglerne

under forudsætning af, at de pågældende tætningslister/fugemasser er testet og dokumenteret for brandmodstandsevne svarende til bygningsdelens klassifikationstid

Ved indbygning af bygningsdele, skorstene, ventilationskanaler, slangeskabe, rør, kabler og lignende i en brandsektionsadskillelse og brandvægge er det vigtigt, at der ved indbygningen tages hensyn til, at adskillelsens brandmodstandsevne eller stabilitet ikke forringes.

Det skal bygherren sikre

Bygningsreglementet fastlægger ikke, hvordan du organiserer byggeriet. Det sker i de aftaler, du indgår. (brandogkonstruktioner.dk)

Hver organisation har ansvaret for de dele af dokumentationen, den selv udarbejder og kontrollerer. (brandogkonstruktioner.dk, samme side)

Standarden kræver også, at hver brandtætning mærkes med stamdata.

Fakta: Bygherrekrav er ikke bygningsreglementet

KEJD-standarden er én bygherres egne krav til egne projekter.

Dokumentation og kontrol i større byggerier

Vejledningen kalder den BTÆT (Vejledning 2025).

Den udførende laver egenkontrol af sit eget arbejde (Vejledning 2025).

Den uafhængige kontrol laves af en person, der ikke har været med til at udføre arbejdet. Personen er typisk fra samme virksomhed (Vejledning 2025).

Bagefter kan de kun kontrolleres ved at bryde konstruktionen op (Vejledning 2025).

Vejledningen siger det også med egne ord. Efter tildækning kan kontrollen kun ske ved at ødelægge noget af konstruktionen (Vejledning 2025).

Kontrollen kan afleveres i dele. Det kaldes delkontrol.

De udførendes kontrollant laver typisk kontrolregistreringsrapporten.

Typiske fejl i større byggerier

DBI's guide om tage nævner manglende brandlukninger omkring installationer i brandadskillende vægge (DBI, Brandsikre tage).

DBI nævner også brandtætninger, der mangler eller er lukket forkert. Det gælder, hvor kabler og ventilationskanaler går gennem vægge, dæk, tagrum og kældre (DBI 2024).

Mange tror, at små eller vandfyldte rør ikke skal tætnes (Installator.dk 2023). Det er en misforståelse.

Tekniske detaljer

Den aktuelle udgave er EN 1366-3:2021+A1 (SIS 2025).

Tætningsprodukter kan CE-mærkes via en ETA. En ETA er en europæisk teknisk vurdering.

Den bruger EN 13501-2 til klassifikation.

En ETA angiver bl.a. brandmodstand og reaktion på brand.

Du kan søge på bl.a. ETA-nummer, handelsnavn, producent og EAD-nummer (EOTA).

BR18 skelner mellem egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol (BR18 § 526 og § 526a).

Brandtætning af gennemføringer

Kort fortalt

Indhold

Hvorfor et hul er et problem

Tætningen skal passe til bygningsdelen

Ventilationskanaler kræver noget andet

Fælles gennemføring for flere installationer

Snitflader mellem fag

Det skal du sikre som bygherre

Eksempel på bygherrekrav

Fakta: Bygherrekrav er ikke lovkrav

Kontrol under udførelsen

Fakta: Fast kontrolgenstand

Kontrol før tætningen dækkes til

Det skal dokumentationen vise

Typiske fejl

Fakta: Ingen bagatelgrænse

Kontrolpunkter før, under og efter

Fakta og regler

Det skal bygherren sikre

Fakta: Bygherrekrav er ikke bygningsreglementet

Dokumentation og kontrol i større byggerier

Typiske fejl i større byggerier

Tekniske detaljer

Læs også

Kilder og regler